Aktindsigt fra A-Z

Aktindsigtsreglerne indebærer, at alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med de dokumenter, som den offentlige forvaltning er i besiddelse af. Hovedreglen er klar, men aktindsigtssager kan stadig være både tidskrævende og juridisk vanskelige, og de kan omhandle sager med betydelig mediebevågenhed.

Vanskelighederne begynder allerede med at vælge den korrekte “aktindsigtslov”. Dette skyldes, at aktindsigt i sager, dokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning er reguleret i en række forskellige love, herunder navnlig offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, forvaltningsloven samt databeskyttelses- og databeskyttelsesforordningen. Lovvalget skal træffes på en sådan måde, at den aktindsigtssøgende behandles efter den eller de love, som giver den pågældende den bedste retsstilling. Eksempelvis giver miljøoplysningsloven på flere områder en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at definitionen på miljøoplysninger er meget bred. Det er ikke bare faktuelle oplysninger om “røg, støj og møg”, men også eksempelvis kommunale debatoplæg om, hvordan en bydel skal udvikles.

Også undtagelsesbestemmelserne i de forskellige aktindsigtslove er forskellige alt efter, hvilke typer af oplysninger som der søges aktindsigt i. Kort fortalt kræver det overblik at navigere rundt i de forskellige regelsæt, og måden de spiller sammen på.

På dette kursus får du overblik og en systematisk fremstilling af de områder, som i praksis har vist sig at volde flest udfordringer i arbejdet med reglerne om aktindsigt. Vi vil gennemgå både hovedtræk og detaljer i de enkelte aktindsigtslove, og vi vil se på samspillet mellem reglerne. På kurset vil du også blive opdateret på den seneste udvikling i praksis om aktindsigt i form af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, domme samt administrative udtalelser og afgørelser.