Den nye ejerlejlighedslov og ny normalvedtægt

I begyndelsen af 2020 blev der opsat et forslag til en ny ejerlejlighedsliv, som udmundede i et lovforslag. Lovforslaget er stadig ikke vedtaget, men der vil på lektionen blive gennemgået nogle af de nye tiltag som forventes vedtaget. Der startes derfor med baggrunden for lovforslaget, som kommer fra medio januar 2020. Hvorfor skal loven så revideres? Loven fra 1966 er efterhånden ved at være en ældre lov, som trænger til en modernisering. Denne modernisering gør det lettere at forstå og behandle loven, samt byttet på rækkefølgen af nogle bestemmelser for at gøre loven mere gældende for de moderne boligforhold.

Anden lektion omhandler opdelingsreglerne, altså hvornår man kan etablere en ejerlejlighedsforening. Dette vil være helt kortfattet, men der vil blive nævnt nogle af de problematikker som der har været på området, samt hvordan dette kan løses. Det nye lovforslag har åbnet op for flere muligheder for ældre ejendomme samt nyere andelsforeninger. 

Der fortsættes med spørgsmålet om adgang til ejerlejligheden, som er en ny bestemmelse i den nye ejerlejlighedslov. I den nuværende lov er der ikke sådan en bestemmelse, men i den kommende bestemmelse skal medlemmet give adgang til sin lejlighed når det er nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer. Yderligere kommer der også en nyskabelse, hvor man også skal kunne komme ind i andre medlemmers lejligheder.

Fjerde lektion fortsætter med bod og eksklusion, som er de to bestemmelser der omhandler at et medlem kan blive dømt at fraflytte i tilfælde af grov misvedligeholdelse, samt medlemmets hæftelse for de personer der opholder sig i lejligheden og deres adfærd. I den nuværende lov er det § 8, men vil i det nye tiltag blive §§ 9 og 10. Problemet er i dag, at misvedligeholdelsen skal være betydelig, hvor praksis er sparsom. Der er ikke mange offentliggjorte domme om den bestemmelse, fordi det har været tæt på umuligt at komme igennem med en fraflytningssag.

Lovforslaget L93 præsenterer en ny bestemmelse, som indebærer at ejerforeningen er berettet til at søge at bringe lejerens uønskede opførsel til ophør, direkte over for lejeren. Udlejerbeføjelsen overdrages direkte fra udlejer til ejerforeningen, når der lejes ud, hvis der er genstridig adfærd. Og ejerforeningen kan derfor overtage sagen, og denne ret lovfæstes nu i de nye beføjelser. Foreningen kan nu føre sag mod ejeren og opkræve ophævelse af lejemålet eller fraflytning. 

Så er der endnu en ny bestemmelse i lovforslaget som bliver ejerlejlighedslovens § 6, nemlig omkring husordensbestemmelser. I den nuværende lov kan foreningen fastsætte en husorden, § 5, som kan vedtages med et simpelt flertal. Dette vil der også kunne gøres fremadrettet, men der præciseres områder og forhold som kan reguleres. De nye regler opridser mere tydligt hvad der er husorden og hvad der er vedtægter, så man ikke kan vedtage vedtæger under dække af husordenen.

Næstsidste lektion omhandler den nye generalklausul, som et nyt tiltag da ejerlejlighedsloven i dag ikke indeholder en bestemmelse der kan tilsidesætte urimelige beslutninger i ejerforeningen. Derfor skal tilsidesættelse i dag ske i medfør af aftalelovens § 36. Dette er igen en yderst sjælden anvendt lov, og der findes ikke mange eksempler på dette. Den nye lov gør, at man kan se bort fra urimelige vedtægtsforhold, beslutninger eller fordelingstal. Beslutningerne må ikke tilgodese enkelte beboere, eller påføre andre ulemper. 

Sidste lektion omhandler normalvedtægten, hvor der kommer en ekstra bestemmelse i den nye ejerlejlighedslov. Denne bestemmelser kommer til at omhandle nystiftede ejerforeninger, hvor der for eksisterende ejerforeninger vil den gamle normalvedtægt være gældende i ét år efter ikrafttrædelsen af den nye lov. Der kommer derfor et år fr 1. juli 2020 og frem, som er en overperiode hvor ejerforeninger kan vælge om de vil gå andre veje eller overgå til den nye lov. Skal man derfor have en særvedtægt eller skal man opsætte sine egne forhold?