Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2020-06-18
Ajour d. 2020-09-03

Familieretlige dokumenter i praksis

4 kursuspoint i Familie- og arveret

 -  77 anmeldelser

Du kender de grundlæggende regler om familieret og arveret – enten fra din studietid eller fra de øvrige kurser her på portalen. Der er dog forskel på teori og praksis. Hverdagens juridiske problemer og dokumenter bliver ikke behandlet på teoretiske kurser.

 

Dette kursus omhandler familieret og arveret, baseret på dokumenter, som bliver efterspurgt i praksis. Du vil få gennemgået tre konkrete eksempler på testamenter – paragraf for paragraf – så du bliver klædt på til selv at kunne fortælle andre om dem.

 

Eksempelvis vil ca. 61 % af alle testamentshenvendelser fra sammenbragte familier med ”dine, mine og/eller vores børn” handle om, at de ønsker at dele arven lige blandt samtlige børn. På kurset gennemgås et sådant ”ligedelingstestamente” i detaljer. Også mere specielle emner som båndlæggelse og børnetestamente vil blive gennemgået.

 

Udover at få nøje kendskab til de mest populære testamentstyper, vil du efter at have gennemført kurset blandt andet kunne svare på:

  • Hvad er forskellen på gaver og rentefri familielån – og hvorfor de ikke er arveforskud
  • Hvad er ”30 % løsningen”
  • Hvilken type særeje skal ægtefæller vælge i deres ægtepagt
  • Hvad kan man aftale i en ægtepagt om pensioners deling ved skilsmisse

 

Der vil være tips og tricks undervejs i kurset, som kan give dig inspiration til brug i dit daglige arbejde.

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Gaver og rentefri familielån

I denne lektion vil du lærer om reglerne for at give gaver og især de afgiftsfri gaver. Desuden vil du blive sat ind i reglerne for rentefri familielån samt arveforskud.

16 minutter

2.  Når ægtepagter bruges som supplement til testamenter

Denne lektion omhandler alternative måder at sikre hustruens arv bedst muligt, hvis der er børn fra et tidligere ægteskab. Der bliver præsenteret forskellige scenarier med fokus på at særbørnene skal have så lidt som muligt.

5 minutter

3.  Gennemgang af tre dokumenter i praksis - når arven "bare" skal være særeje for barnet

I denne lektion vises specifikt, hvordan et testamente skal udarbejdes, når man har besluttet at arven skal være børnenes særeje.

10 minutter

4.  Gennemgang af tre dokumenter i praksis - Ligedelingstestamente

I denne lektion bliver der gået i dybden med, hvordan man formulerer et ligedelingstestamente. Ligedelings testamenter er et af de mest efterspurgte type af testamenter og er især relevante for ægtepar med særbørn og fællesbørn.

16 minutter

5.  Gennemgang af tre testamenter i praksis: Når et barn kun skal arve sin tvangsarv

I denne lektion bliver der paragraf for paragraf gennemgået, hvordan du bedst laver et testamente for en enlig med børn. Denne type testamente kaldes også for "sort får" testamente, og handler om, hvordan et eller flere af børnene skal have så lidt som muligt.

9 minutter

6.  ”50+ løsningen” – typiske testamentsønsker, når et par bliver gift sent i livet

Denne lektion omfatter en ofte efterspurgt løsning for ægtepar, som er over 50år. Ægtepagten omhandler fuldstændigt særeje for ægtefællernes egne børn fra tidligere ægteskab, hvor de begge giver arveafkald efter hinanden.

6 minutter

7.  Hvilken type særeje skal ægtefæller vælge i deres ægtepagt

Denne lektion fortæller, hvordan du bedst muligt rådgiver dine kunder om ægtepagter med særeje, uden at overvælde dem med alle de juridiske muligheder.

13 minutter

8.  30 %-løsningen

Denne lektion eksemplificerer de ofte oversete fordele ved at gøre en velgørende forening til medarving i et testamente. Dette er især gældende for arv med tillægsboafgift.

9 minutter

9.  Hvad kan man aftale i en ægtepagt om pensioners deling ved skilsmisse?

Denne lektion omhandler deling af pensioner i ægtepagter. Der bliver gennemgået bl.a. hvad der kan og ikke kan stå, og der gennemgås to af de mest udbredte typer af pensionsdelingsægtepagter.

16 minutter

10.  Båndlæggelse – når arven skal ”låses” for arvingerne

I denne lektion lærer du om, hvad der er juridisk muligt for en testator i henhold til at låse sin arv for arvingerne. Desuden vil du også hører nærmere om børnetestamenter da de ofte er beslægtede med båndlæggelse.

17 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Essential (DKK 875,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Ulrik Grønborg

Ulrik Grønborg

Advokat og Partner hos Advokaterne Sankt Knuds Torv

Advokat Ulrik Grønborg anses som en af landets førende eksperter i arveret og testamenter, og har bl.a. i 2014 publiceret en videnskabelig undersøgelse af 3.000 personers testamentsønsker. Han fører retssager om bl.a. arvestridigheder, fortolkning af ægtepagter og om ægtefællers formueforhold/bodeling ved skilsmisse.