Introduktion til bæredygtighedsret

I første lektion vil Lone Wandahl Mouyal kort introducere bæredygtighedsret og begrebsafklare. Her vil hun bl.a. fortælle lidt om hvordan bæredygtighed især handler om regulering af bæredygtighed og forholdet til ESG. 

I lektion 2 vil Lone tage os igennem en række tendenser i reguleringen. Her handler en af de første tendenser om, hvordan vi bl.a. går fra global regulering til EU-regulering, og fra soft law til hard law. Hun vil ligeledes adressere hvordan virksomhederne, med de nye krav - hvad enten det kommer direkte fra lovgivningen eller mere indirekte, i større og større grad skal og bør forholde sig bæredygtighed. I dette vil Lone ligeledes vise hvordan bæredygtighed ikke længere er baseret på at "gøre det rigtige", men hvordan det kræver en mere systematisk tilgang til bæredygtighed.

I lektion 3 fortsætter Lone med at kigge på de regulatoriske tendenser, med fokus på hvordan den politiske ramme netop ændrer hele præmissen for stort set alt regulering - relateret til EU og virksomheder. Her lyder det bl.a., at 'EU har fundamentalt ændret den præmis, som den eksisterende regulering på disse områder hviler på. Og denne ændring kom med vedtagelse af 'Den Europæiske Grønne Pagt', der blev vedtaget i 2019. 

Taksonomiforordningen er den første regulering, der udmønter EU's formål om at re-orientere kapitalstrømme i retning af en mere bæredygtig udvikling og retning. Her vil Lone bl.a. forklare hvad dette har og får af betydning, hvad der ligger forud for taksonomien samt efter, og ligeledes hvilke kriterier dette indebærer for virksomhedens "grønne" aktiviteter.  

I lektion 5 fortsætter Lone med at forklare og introducere Taksonomiforordningen, hvilke krav der gælder for de pågældende virksomhedsaktiviteter, og nærmere hvad Taksonomien er, og hvad den ikke er. Hun vil bl.a. også gå i dybden med hvordan Taksonomien står ift. ESG, og hvilken betydning det har for Taksonomien.

I denne lektion kommer hun bl.a. omkring hvilken konsekvens CSRD har på Taksonomiforordningen, samt hvordan det ser ud for anvendelsesområdet og rapporteringsforpligtelsen i Taksonomiforordningen. 

Med Taksonomien får vi nogle ensartet kriterier for, hvornår en virksomhedsaktivitet kan anses for at være en miljømæssig bæredygtig økonomisk aktivitet. Her vil Lone komme nærmere ind på, hvordan det ser ud, og hvad formålet er med at skabe et fælles sprog for den grønne dagsorden. 

I denne lektion kigger Lone videre ind i Taksonomiforordningen. Her er det særligt med henblik på at kigge på S'et i ESG - den sociale Taksonomi. Hun giver ligeledes en opsummering og opsamling på hele hendes gennemgang af Taksonomiforordningen. 

I denne lektion vil Lone gå gennem CSRD-direktivet - tankerne bag, strategiske muligheder, krav, værdier m.m. Ligeledes vil hun gennemgå hvem der er omfattet af direktivet. 

CSDDD - Corporate Sustainability Due Diligence Directive blev i april 2024 vedtaget af Europa Parlamentet, og direktivet skal dernæst implemteres i dansk ret. Lone vil gennegå CSDDD' anvendelsesområde, selve direktivet, samt hvilken betydning det får på bæredygtighedsområdet. 

I den lektion samler Lone trådene for hele kurset, og giver anbefalinger. Bl.a. hvordan og hvor man styrke virksomhedernes arbejde med ESG, kravene, og hvordan og hvor ambitionsniveauet bør sættes. 

I dette interview vil Lone give en opfølgning og en dybere gennemgang af CSDDD'en på baggrund af en række spørgsmål.