4 kursuspoint i Procesret, procedure og strafferet, Ansættelses- og arbejdsret
Kurset bliver fjernet fra platformen september 2024
På kurset om kausalitet i personskadeerstatningsretten vil underviser Andreas Bloch Ehlers gennemgå kausalitetskravet. Dette er det mest teoretiske og vigtigste krav i erstatningsretten, da det er kausalitetskravet der sætter det hele sammen, samt sætter forbindelse mellem skaden og tabet.
Kausalitetskravet skal kunne fungere ved fysisk og psykisk skade, ved sammenvirkende årsager og konkurrerende skadesårsager. For at kunne omfavne dette emne, skal man som advokat også være bekendt med medicinske termer og andre juridiske lovsamlinger.
De fleste domme omhandler kausalitet, de største problemer har været om der har været tilstrækkeligt kausal sammenhæng mellem ansvarshændelsen og de tab skadelidte har. Når man ser på retspraksis er der dog stadig meget der ikke er afklaret, på trods af de mange sager. Hvordan håndteres de mange tilfælde med sammenvirkende årsager, hvordan håndteres de mange tilfælde med konkurrerende skadesårsager? Alt dette og meget mere vil blive gennemgået på kurset.
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
Kursets første lektion omhandler kausalitetskravets indhold, og her kan man stille spørgsmålet, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med kausalitetskravet? Det er det grundlæggende krav der skal være til stede over alt i erstatningsretten, både i den almindelige erstatningsret og i den specielle erstatningsret, herunder arbejdsskader. På trods af at kausalitetskravet skal være tilstede over alt i erstatningsretten, så er det et emne der er meget sparsomt behandlet i den danske litteratur.
Kausalitetskravet er uklart på mange måder, da det 1) er uklart af natur, hvad er det for et kausalitetskrav? 2) hvad er det for en kausalitetstest man anvender for at kunne afgøre dette? 3) hvordan løser man overinklusivitetskravet og overeksklusivitetsproblemet? Alt dette bliver gennemgået på lektionen.
Anden lektion omhandler betydningen af skadeslidtes sårbarhed, og når den virker sammenhængende med ansvarshændelsen. Skadeslidtes særlige sårbarhed har ofte sammenhæng med skadens størrelse og omfang. Hvis man som skadeslidte er særligt sårbar, kan man pådrage sig skader, som andre måske ikke vil have fået. Er der en tilstrækkelig kausal sammenhæng i dette, skal skadesvolder straffes for den fulde skade? Derfor er det problemstillingen med skadeslidtes sårbarhed, som ligger mellem kausalitets- og adækvanskravet, som vil blive gennemgået på lektionen.
Anden del af skadeslidtes sårbarhed omhandler den psykiske sårbarhed. Der er en lang række materielle grunde som bevismæssige problemer, der gør at dette ikke gælder med samme styrke som de fysiske krænkelser. Dette er da man regner menneskets legeme for det mest beskyttelsesværdige retsgode, og ikke psyken. Kan den psykiske lidelse være realiseret af skadesvolder eller om den udspringer af skadeslidtes egen psykiske sårbarhed, eller helt andre faktorer som skadesvolder ikke er ansvarlig for? Der vil på lektionen også være eksempler på sager, samt deres afgørelser.
Sidste lektion omhandler de konkurrerende skadesårsager, eller problemet med overinklusivitet. Grunden til navnet 'overinklusitet' er fordi nødvendighedsbetingelsen normalt ikke kan løse situationerne med konkurrerende skadesårsager. Når man anvender SQN-testen til disse sager, vil man typisk få det forkerte resultat. Derfor skal problemet løses på en anden måde. For at der kan være tale om en konkurrerende skadesårsag skal der være tale om to eller flere årsager der er uafhængige af hinanden. Disse skal også have været tilstrækkelige til at forsage den samme skade. Der vil i lektionen være en lang række eksempler på, hvordan dette vil komme til virke.
Andreas Bloch Ehlers er ansat som professor MSO på Det Juridiske Fakultetet ved Københavns Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med grundlæggende formueretlige emner, herunder særligt ansvarsvurdering, årsagssammenhæng, adækvans, tabsopgørelse, ledelsesansvar og produktansvar. I 2011 udgav han sin ph.d.-afhandling "Om adækvanslæren i erstatningsretten" (Karnov Group), og i 2017 forsvarede han sin doktorafhandling om "Kausalitet i personskaeerstatningsretten" (Karnov Group). I 2019 udgav han lærebogen "Grundlæggende erstatningsret". Desuden har Andreas udgivet en lang række internationale artikler om formueretlige emner. Andreas har siden 2007 undervist i formueret og modtog i 2018 prisen som årets underviser på Københavns Universitet.