4 kursuspoint i Skat og moms
Dette kursus er en praktisk gennemgang af de bestemmelser i momsloven, som en bilforhandler kan blive omfattet af i forbindelse med køb og salg af køretøjer.
Mange bilforhandlere og rådgivere er af den opfattelse, at en forhandler kan sælge en brugt bil efter brugtmomsreglerne, alene fordi bilen er brugt, hvilket for mange bilforhandlere har fået store økonomiske konsekvenser.
For at kunne anvende reglerne om brugtmoms, er der en række formkrav, som skal være opfyldt. Kurset er derfor en introduktion til alle de juridiske aspekter, der er afgørende i rådgivningen og vejledningen af bilforhandlere samt bistand med bogføring og angivelse af moms for bilforhandlere.
Indledningsvis gennemgås hvilke formkrav der skal være opfyldt for, at en bilforhandler er berettiget til at afregne forskelsmoms eller berettiget til at afregne moms på et reduceret grundlag for salg af biler, der har været anvendt til udlejning eller demokørsel.
Der vil på kurset blive gennemgået de væsentligste områder og problemstillinger, der findes i relation til køb af køretøjer, herunder de momsmæssige forhold, som en rådgiver eller revisor skal være opmærksom på.
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
I denne første lektion gives der et overblik over, hvornår momslovens almindelige regler finder anvendelse ved køb og salg af køretøjer. Lektionen vil ligeledes beskrive fakturakrav samt de faldgruber, som man skal være opmærksom på i forhold til sondringen mellem kommissions- og formidlingssalg.
I denne lektion vil betingelserne for at sælge et køretøj på et reduceret momsgrundlag efter momslovens § 30 blive gennemgået, herunder hvilke slags køretøjer der er omfattet af bestemmelsen, og hvordan det reducerede momsgrundlag beregnes.
I denne lektion gives et indblik i hvilke bestemmelser, der skal finde anvendelse i momsloven ved salg til henholdsvis virksomheder og privatpersoner indenfor EU og til 3. lande, herunder hvilke indberetninger der skal foretages. Reglerne for One Stop Shop vil ligeledes blive gennemgået.
I denne lektion vil betingelserne for anvendelse af brugtmoms blive gennemgået. De specifikke fakturakrav ved salg og køb af brugte biler vil blive illustreret ved konkrete eksempler. Herudover vil det blive behandlet, hvilken betydning det har, om bilen er købt i DK, EU eller 3. land.
Lektion vil gennemgå betingelserne for, hvornår en bilforhandler har adgang til henholdsvis fuldt og delvis fradrag, ligesom specialreglerne for køretøjers fradragsret vil blive gennemgået.
Den sidste lektion vil omfatte en gennemgang af opgørelsen af momsgrundlaget, herunder betingelserne for at kunne holde udgifter til eksempelvis registreringsafgiften og nummerpladegebyrer udenfor momsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 3.
Diana arbejder primært med rådgivning om moms-, told- og afgiftsmæssige forhold samt tvistløsning og forhandlinger med SKAT fra Landsskatteretten til domstolene.