Skattefri omstrukturering

Første lektion omhandler definitioner, begreber og retsområder. Når man taler om skattefri omstrukturering, så er det umyndigt i: Aktieombytning, fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. Når man bruger disse værktøjer, vil man opnå forskellige resultater, da nogle af dem er direkte modsætninger af hinanden. De har også forskellige udgangspunkter, da de kommer fra forskellige retsområder.

Der fortsættes med hvornår man egentlig skal udføre en skattefri omstrukturering og skal dette være med eller uden ansøgning? Hvis man skal ansøge, skal dette sendes til Skat, men hvis man ikke ansøger, så er der en række krav man bare skal overholde. Aktieombytning kan man udføre både med og uden ansøgning, tilførsel of aktiver og spaltning kan også være med eller uden ansøgning, hvor fusion altid vil være uden ansøgning.

Når man har ansøgt til en af omstruktureringsmetoderne, samt at man får en tilladelse, så er der et standardvilkår som er efteranmeldelsesvilkår. Dette gør at man får en henvisning til juridisk vejledning hvori man kan finde, hvad man skal efteranmelde. Vilkåret gælder ved alle 3 former for omstrukturering, og de skal indsendes. 

De objektive spor er selvfølgelig en pendant til de subjektive spor, disse er bare uden tilladelse. Hvad er rammerne for at gennemføre de forskellige transaktioner uden tilladelse, hvilke krav er der opstillet for de fire omstruktureringsområder?

Det objektive spor blev indført, da mange mente at det var for svært og for striks at få en tilladelse. Gennem dette så man bort fra betydningen med transaktionerne. 

Hvornår skal man så bruge de forskellige spor og hvornår er ansøgningsfristen? Hvilke værktøjer skal man bruge i hvilke situationer? Alt dette er sammensat i en oversigt, som er genereret ud fra det ønskede slutresultat. Aktieombytning sker oftest uden ansøgning, hvor tilførsel af aktiver mere er en smagssag, da det er en fællesbestemmelse. Spaltning er mere nuanceret, og selve situationen vil afgøre hvilke værktøjer man har. 

Når man arbejder med omstrukturering, så er der typisk et selskab og nogle kapitalejere der indgår i processen. Derfor berører aktieombytning, fusion, spaltning og tilførsel af aktiver kun nogle bestemte virksomhedstyper. Definitionen af selskaberne bestemmer hvilke transaktioner de kan indgå i.

Der fortsættes med den genstand man ombytter ved den vederlæggelse der sker når man laver en skattefri omstrukturering. Dette er på aktionærniveau, som kommer i forskellige former. Her skal der til at regnes succession ind, og hvad der kan indgå i successionen, samt om successionen kan bære ombytningen. Yderligere er der ting der ikke kan ombyttes, som f.eks. obligationer.

Lektionen fortsætter med vederlaget for omstruktureringen, som godt kan være lidt tveægget da det kan være kapitalandele eller midler man får i hånden. Vederlæggelsens krav afhænger af formen for omstrukturering.

Der er en regulering på selskabsretlige og skatteretlige valg af omstruktureringens skæringsdage. På nogle områder kan man selv vælge, hvor man vil have skæringsdag, andre ligger fast gennem det retlige grundlag. Valg af skæringsdag kompliceres af sambeskatningsreglerne, da der typisk er et sammenstød mellem reglerne om omstrukturering med tilbagevirkende kraft og at man ikke kan etablere en aftale med tilbagevirkende kraft. Derfor kan man have en skatteretlig skæringsdag, hvor den selskabsretlige skæringsdag er en anden.

Næste emne er bytterforhold set i forhold til de forskellige former for skattefri omstrukturering. Efter det objektive spor i 2007 blev det lovfæstet at aktieombytning og spaltning skal iagttages, hvor det vederlag man modtager skal matche den værdi der bliver flyttet rundt. Fusion og tilførsel af aktiver har ikke sådanne regler.

Dette emne omhandler navnlig fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, da der er et indskydende selskab og et modtagende selskab. Aktieombytning typisk vil være nogle kapitalejere som styrer transaktionen. Hertil kan der selvfølgelig være en lang række konsekvenser.

De næste lektioner er en gennemgang af de fire omstruktureringsmodeller og de værktøjer der findes til de forskellige modeller. De vil alle fire blive gennemgået gennem en skatteretlig ramme og en selskabsretlig ramme. Der startes med aktieombytning, som selskabsretligt er uproblematisk, og skatteretligt er der nogle regler ang. flertal. Når man kigger på fusioner, er der en del mere tyngde i reglerne, da den selskabsretlige del har en del reguleringer. 

Der fortsættes med gennemgang af spaltninger, samt hvilke rammer der gælder hertil. De selskabsretlige forhold er på linje med fusion. Man kan både spalte over i nye eller bestående selskaber, på samme tid, hvilket gør spaltning god, da man kan meget med denne model. Tilførsel af aktiver er lidt mindre, da den er selskabsretlig lettere at forholde sig til.

Sidste lektion omhandler nogle af de udfordringer der er ved omstrukturering, og når det omhandler skattefri omstrukturering er disse udfordringer mere af praktisk karakter. Der er mange ting der skal tages højde for, set fra rådgivers side på dette kursus, men man skal selvfølgelig også have virksomheden for øje, og om denne bliver forandret eller ophører. Man skal derfor altid tænke, hvad der er lettest for virksomheden fremadrettet. Forhold og udfordringer skal derfor også inddrages, og man skal kunne favne alle discipliner som rådgiver. Der vil derfor blive gennemgået de områder der kan forårsage problemer gennem lektionen, som er lejeforhold, panthavere, ejendomme, leasingaftaler, samt bank og andre usikrede kreditorer.