0 kursuspoint i News
Velkommen til AdvoNews - Advokursers juridiske nyhedskanal. Udsendelsen denne måned er en specialudgave.
AdvoNews vil bringe dig tættere på aktuel viden, brancheindsigter og praktiske råd, så man kan holde sig opdateret på branchens seneste trends og tendenser. Dette kan omfatte analyser, case studies og ny litteratur.
Anderledes fra efteruddannelseskurserne på Advo- og Revikurser, vil News-formatet ikke give efteruddannelsespoint, så vi har frihed til at udforske uden begrænsninger. Derfor kan vi tilbyde en kontinuerlig strøm af information og indsigter - hvor aktualitet er endnu mere i fokus!
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
AdvoNews om Højesterets nye dom af 20. november 2023 i "udbyttesagen" anlagt af Skatteforvaltningen mod advokatfirmaet Bech-Bruun. For dem der ønsker at vide mere om sagen, giver advokat Thomas Markert fra DAHL Advokatpartnerselskab en relativ grundig gennemgang af både Østre Landsrets og Højesterets domme i sagen, sammenligner præmisserne og giver nogle betragtninger om dommens betydning for fremtidige sager.
Thomas Markert beskæftiger sig med erhvervsret og særligt insolvensret, generationsskifte/ virksomhedsoverdragelser og retssager. Som erfaren insolvensadvokat arbejder han med rekonstruktion af nødlidende virksomheder, som kurator i konkursboer og som likvidator. Indenfor den generelle erhvervsret arbejder Thomas Markert primært med kontrakter, generationsskifte og virksomhedsoverdragelser. I den forbindelse har han stor viden på healthcare-området, særligt indenfor læge- og tandlægebranchen og de problemstillinger, som vedrører overdragelse af klinikker og investering i dem. Thomas Markert har møderet for Højesteret. Et særligt fokusområde for ham er større retssager, blandt andet ansvarssager om bestyrelsesansvar, ansvarssager og tilknyttede disciplinærsager for og imod professionelle rådgivere som f.eks. advokater og revisorer.