Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2017-10-30
Ajour d. 2020-02-01

Hovedaktionærens samlede økonomi

5 kursuspoint i Skat og moms

 -  8 anmeldelser

SKAT vil altid have fokus på, hvorvidt hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og afgiftsregler. Som rådgiver står man derfor løbende overfor sager, hvor det er nødvendigt at kende seneste nyt. Få indblik i mulighederne og faldgruberne ved hovedaktionærbeskatning. SKAT rejser løbende en lang række sager om aktionærbeskatning, og som rådgiver er det derfor essentielt at være opdateret på den nyeste lovgivning inden for området. Partner, advokat (H) Torben Bagge og Senior Tax Manager Jørgen Frausing tilbyder et unikt indblik i den nye lovgivning set fra praktikerens synsvinkel.

Underviserne supplerer den almindelige regelgennemgang med den meget vigtige praksis på området, som i et betydeligt omfang er præget af utrykte, ikke-offentliggjorte afgørelser. På mange områder tegner der sig et noget mere nuanceret billede af gældende skatteret, når man inddrager ikke-offentliggjort praksis. Underviserne vil derfor i betydeligt omfang inddrage ikke-offentliggjorte afgørelser.

Som professionel aktør inden for skatteretten er det selvsagt vigtigt at være opmærksom på ikke-offentliggjorte afgørelser. I mange tilfælde kan de bruges til støtte for egen opfattelse i en eventuel tvist med SKAT samt til at opnå positive resultater i forbindelse med skatterådgivning.

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Optimal vederlag til hovedaktionæren

Denne lektion giver kursisten et indblik i, hvordan man skattemæssigt kan optimere hovedaktionærens ydelser fra selskabet.
43 minutter

2.  Maskeret udbytteudlodning

I denne lektion vil der være fokus på dispositioner mellem selskabet og ejerkredsen, da disse ofte giver anledning til skattemæssige problemstillinger, herunder utilsigtet beskatning. I den forbindelse fokuseres på hvilke priser og vilkår, som man kan forvente, at SKAT vil acceptere ved sådanne dispositioner mellem selskabet og ejerkredsen. Der vil tillige være fokus på, hvordan ejerkredsen undgår utilsigtet beskatning af rådighed over selskabets aktiver, eksempelvis biler, boliger m.v.
ca. en time

3.  Medarbejderaktier

I denne lektion vil reglerne for medarbejderaktier blive gennemgået med særlig fokus på muligheder og problemstillinger.
24 minutter

4.  Aktionærlån

I lektionen vil blive gennemgået, hvordan man bør agere, hvis der er opstået et aktionærlån, så man undgår beskatning af ”varm luft”.
13 minutter

5.  Udvalgte love og lovforslag 2016-17

I lektionen vil blive gennemgået de nye regler om nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte, der er vedtaget i Folketingsåret 2016/17.
22 minutter

6.  A-B Modellen, forlods udbytteret

I lektionen vil blive gennemgået generationsskiftemodellen om forlods udbytteret, samt de udfordringer det p.t. er med at Skat vil acceptere modellen.
19 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Essential (DKK 875,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Jørgen Frausing

Jørgen Frausing

Senior Tax Manager og partner hos TVC Advokater

Jørgen Frausing arbejder primært med undervisning, markedsføring og rådgivning af revisorer. Jørgen blev ansat hos TVC Advokatfirma i 2010. Jørgen har tidligere været ansat som leder af afdelingen for Bikuben/BG Banks egne skatteforhold, Skattekonsulent i Foreningen Registrerede Revisorer og leder af Info-revisions skatteafdeling. Jørgen har været medlem af FSR's skatteudvalg. Jørgen har en betydelig undervisningserfaring.

Torben Bagge

Torben Bagge

Advokat (H) og ejer af Skattesagen Torben Bagge

Torben Bagge er advokat (H), og har i mere end 30 år været specialiseret i at håndtere skattesager ved skattemyndighederne og domstolene. I mere end 10 år har han været flittigt anvendt af danske medier, der har refereret til ham som en af de førende eksperter indenfor skatteret i Danmark. Han har i samme periode årligt undervist omkring 2.000 revisorer, advokater og andre aktører indenfor det skatteretlige område i aktuel skat. Han har i mere end 25 år været ekstern lektor på Aarhus Universitet. Herudover har han publiceret en lang række artikler om skatteretlige problemstillinger i anerkendte fagtidsskrifter. Efter mere end 30 år i TVC Advokatfirma har Torben i 2023 startet sin egen virksomhed Skattesagen Torben Bagge hvor han tilbyder rådgivning i skattesager. Du kan læse nærmere om dette på skattesagen.com. Torbens nye kontakt info er tb@skattesagen.com og telefon 2482 24 84. Har du spørgsmål til Torbens kurser kan du vederlagsfrit kontakte ham.