Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2021-05-31

Rådgiveransvar med fokus på advokater

4 kursuspoint i Bliv en bedre advokat

 -  42 anmeldelser

Dette kursus om rådgiveransvar med fokus på advokater og revisorer giver en teoretisk og praktisk indføring i betingelserne for at pålægge rådgivere erstatningsansvar. De fleste eksemplerne omhandler advokater og revisorer, men principperne gælder for alle typer af rådgivere.

Kurset har fire overordnende formål:

  • Give deltagerne en grundlæggende forståelse af, hvordan sager om rådgiveransvar behandles og bedømmes.
  • Give overblik over de centrale betingelser og bevistemaer i en sag om rådgiveransvar samt deres praktiske håndtering.
  • Konkrete værktøjer til at identificere og forebygge risici.
  • Masser af eksempler fra ledende retspraksis, som giver anledning til refleksion.

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Ansvarsgrundlaget

Lektion 1 fokuserer på ansvarsgrundlaget og det bevis, der skal til, for at få et ansvarsgrundlag statueret ved domstolene. Der gennemgås righoldige eksempler for at give deltagerne en god fornemmelse for beviskrav, forskellige tilfældegrupper og betydningen af f.eks. ansvarsbegrænsninger og kundens egen viden. Sammenhængen mellem disciplinæransvar og erstatningsansvar indgår.

ca. en time

2.  Øvrige ansvarsbetingelser

Lektion 2 fokuserer på de øvrige ansvarsbetingelser med særligt fokus på årsagssammenhæng og tabsopgørelse. Hovedvægten er på betydningen af det hypotetiske alternative hændelsesforløb, som er det centrale bevistema. Tanker om bevisbyrde, forskellige former for bevis og mange eksempler danner rammen for lektionen. Lempelse, fordeling mellem flere ansvarlige og forældelse gennemgås tillige.

30 minutter

3.  Hvem er kravstiller og hvordan ser sagerne (også) ud?

Lektion 3 fokuserer på, hvor krav om erstatning for rådgiveransvar kan komme fra. Foruden at gennemgås relevant teori og praksis om, hvem der er rette sagsøger, gennemgås en masse eksempler fra retspraksis. Formålet er at give deltagerne værktøjer til at identificere og forebygge risici.

34 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Essential (DKK 875,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Lotte Noer

Lotte Noer

Advokat (H) og Partner hos Klar Advokater

Lotte har siden 2006 specialiseret sig i proces og konfliktløsning ved de almindelige domstole og voldgiftsretter. Lotte rådgiver navnlig i sager om kontraktsansvar, erhvervsansvar, ledelsesansvar, professionsansvar (advokaters, revisorers, pengeinstitutters, forsikringsmægleres, tekniske rådgiveres og investeringsrådgiveres erstatningsansvar) samt prospektansvar og børsnoterede virksomheders ansvar for manglende overholdelse af deres oplysningsforpligtelse. Lotte har opnået sin erfaring i arbejdet med nogle af de største og mest komplekse sager inden for sit specialeområde. Lotte var i 2018 konstitueret landsdommer i Østre Landsret, hvilket har bidraget til hendes specialisering inden for proces. Hun virker i dag som voldgiftsdommer.